Skydning for børn

For mange er skydning en hyggelig familiesport. Man kan begynde at skyde allerede i seksårsalderen og lære om sikkerhed, koncentration og teknik.
Bo instruerer Nor på ti år den første aften i klubben. Længere til højre hans bror, Bjørn, på otte og til venstre et glimt af farmand, Morten.

Bo instruerer Nor på ti år den første aften i klubben. Længere til højre hans bror, Bjørn, på otte og til venstre et glimt af farmand, Morten.

 

 

Alle kan gå til skydning, og både forældre, bedsteforældre og børn kan være sammen om at dyrke interessen.

Der stilles ingen særlige krav til deltagernes størrelse, alder, køn eller fysik - alle kan gå til skydning med lige stort udbytte. Piger og drenge konkurrerer på samme vilkår, og klubben rummer såvel den seriøse konkurrence-skytte som familien, der bare gerne vil have en fælles hyggesport. Under alle omstændigheder skal børn under 14 år have en voksen med i klubben.

Man kan begynde at skyde allerede i seksårsalderen, og man kan fortsætte så længe helbredet tillader. I vor skytteforening har de ældste skytter rundet de 80.

Skydning handler i høj grad om teknik, koncentration og vejrtrækning, og mange unge oplever at føle sig stærkere og at få en bedre indre balance gennem deres skydetræning.

Hertil kommer, at skydning i klubber foregår under kontrollerede forhold og med høje sikkerhedskrav, som børnene lærer, at det er vigtigt at respektere - både for deres egen og for deres kammeraters skyld.

Undervisningen foregår med individuel vejledning tilpasset den enkeltes behov. Børn med udfordringer er velkomne i API. Vi har trænere, som er specielt uddannet til at tage sig af dem.

API har alt det udstyr, du skal bruge. Våben og høreværn låner du hos os.

Nye medlemmer starter med at skyde med cal.22 riffel på på en 15 meter lang bane. Senere bliver der mulighed for at skyde med pistol og for at skyde udendørs på længere afstand.

Vi giver mulighed for at prøveskyde to gange. Tredje gang, skal man tage stilling til, om man vil være medlem.

Se mere om priserne her