Skydning for skoler

Gi’ dine elever en fed oplevelse – deltag i DM i skydning for 5. klassetrin.

Skydning for skoleklasser er et samarbejde mellem DGI Skydning og Dansk Skoleidræt og har eksisteret siden 1995. Konkurrencen tiltrækker årligt 8-9000 elever.

Skydning for skoleklasser er gratis at deltage i og kræver ikke det store af børnenes fysik. API Skytteforening stiller med erfarne instruktører, og har det nødvendige udstyr som kræves.

Eleverne bliver undervist i sikkerhed og lærer at omgås våben på en ansvarlig måde, samt at skydning er en sport, hvor der skal bruges andre færdigheder end f.eks. i fodbold.

Skydning styrker børnenes evne til at fokusere og koncentrere sig, ligesom skydning ofte giver succes til elever, der ikke har gode erfaringer med holdspil.

Tilbuddet er til hele klassen, og piger og drenge kæmper på lige fod på 4-mands hold.

Tilbuddet kan foregå i skoletiden.

Kontakt info@api1949.dk eller telefon 22 94 62 00.