Familiesportens Dag

Vi havde besøg af mange børnefamilier, da vi holdt åbent hus. Forhåbentlig ser vi mange af af gæsterne igen som aktive klubmedlemmer.

For os i API blev arrangementet Skydesportens Dag den 11. oktober udpræget en familiesportens dag. Vi holdt åbent hus på banen under Amagerhallen og langt hovedparten af de besøgende var børnefamilier.

Samtidig var tilstrømningen mere moderat and de to foregående år, hvor vi nærmest blev lagt ned af besøgende, så der i år var tid til at tale roligt sammen og give vore gæster vejledning og en god oplevelse.

Niveauet var virkelig flot både blandt voksne og børn. Flere børn, som aldrig havde prøvet at have en riffel i hånden, ramte lige i plet efter blot et par prøveskud, så vi håber at se rigtig mange af gæsterne igen som aktive klubmedlemmer.

Der var da også mange, som sagde, at de vil melde sig ind – og skydning er jo netop en sport, som hele familien kan være fælles om.