Pensionister strømmer til

Stor interesse for vort samarbejde med Ældre Sagen.

Interessen for skydning er uden alder og glade pensionister strømmer til API Skytteforenings seniorhold hver anden tirsdag – et særarrangement som er etableret i samarbejde med Ældre Sagen i Tårnby.

Aktive ældre m/k med og uden forkundskaber får under kyndig vejledning prøvet kræfter med en riffel kaliber 22. 

Folks interesser spænder bredt fra blandt andet bridge, strikning og vinterbadning. 

Til spørgsmålet om hvorfor lige skydning er der flere grunde og holdninger til:  Mange kommer for hyggens skyld, nogle gør det for at træffe nye mennesker, og fordi det er billigt. Andre fordi det er spænding og konkurrence med sig selv.  Nogle få har prøvet det tidligere som soldat, og en enkelt er inspireret via en historisk interesse fra litteraturen og tænder på den nørdede side af skydningsteknik.  

 

Her er nogle stemningsbilleder ….

 

-

-

-

-