Vi mangler banevagter

Igen i år er klubbens medlemstal steget. Det er naturligvis glædeligt, men det betyder også, at der er brug for flere, som kan give de ny medlemmer en god start i API.
.

.

Det var formanden personligt, der serverede skipperlabskovs til generalforsamlingen.

Vi er nu oppe på 159 medlemmer af vor klub, men det betyder også, at vi mangler ”varme hænder”, sagde formand Leif på 2026-generalforsamlingen den 16. marts.

 

En – lille - del af de mere erfarne medlemmer påtager sig hver mandag jobbet som banevagter, som ud over at overvåge sikkerheden indebærer, at tage imod ny skytter og give dem instruktion i teknik og adfærd på en skydebane.

 

Men der er hårdt brug for flere banevagter til at håndtere de mange ny medlemmer, og interesserede opfordres kraftigt til at melde sig. Skytterne er glade og taknemmelige for at få hjælp – der er sågar en banevagt, som er blevet begavet med en æske chokolade, fordi hun havde givet et nyt medlem en god start.

 

De 159 medlemmer betyder, at vi har fået 44 ny klubkammerater i det seneste år, og året før var medlemsfremgangen 83.

 

-Vi risikerer at drukne i vor egen succes, hvis vi ikke får flere banevagter, sagde Leif.

 

På generalforsamlingen fratrådte Magnus som indendørsformand, men han fortsætter som bestyrelsesmedlem. Søren B. påtog sig posten som indendørsformand.

 

Der blev også nedsat et turneringsudvalg, som foreløbig kun har ét medlem: Per E.

 

Vandrepokalen som mest aktive medlem gik til Lene W., og vandrepokalen som god kammerat gik til Stig K.

Søren - indendørsformand.

Søren - indendørsformand.

Per - turneringsudvalget.

Per - turneringsudvalget.