Åbent for udendørs skydning

Nu er der er mulighed for at prøve kræfter med at skyde udendørs på 25 meter baner. Tilmelding er nødvendig.

Vor bestyrelse har arrangeret skydning på banerne på Fælleden på en række mandage hen over sommeren.

Det er meget vigtigt, at skytterne tilmelder sig på opslagene i klublokalet i Amagerhallen senest en uge før.

Årsagen er, at der skal bestilles baner i skyttecentret, og af hensyn til klubkassen bliver der naturligvis ikke bestilt flere baner end absolut nødvendigt.

Der skal være mindst fire tilmeldte skytter, før arrangementet bliver gennemført.

Adressen er Selinevej 5, 2300 København S.

Vi starter kl. 1830.

Prisen er 40 kr. pr. serie for voksne og 30 kr. for børn.

Følgende datoer er afsat:

15., 22., og 29. juni.

10., 17., og 24. august.

14., 21., og 28. september.