Foreningens navn er: API Skytteforening.
Foreningen er medlem af DGI Storkøbenhavn, som er en landsdelsforening under DGI, og har medlemslokaler i Tårnby. Foreningen har hjemsted i Tårnby Kommune.
Foreningens formål er ved idræt og anden kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
Foreningen er tilsluttet DGI Storkøbehavn, og er sådan underlagt denne forenings love.
Foreningen er upolitisk.
Stk. 1a. Medlemmer i foreninger under De Danske Skytteforeninger og DGI skal have dansk statsborgerskab.
Stk. 1b. Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, kan dog optages i foreningen, når vedkommende er tilmeldt Folkeregistret med fast bopæl i Danmark eller har fast bopæl i Sverige.
Stk. 2. Medlemmer skal vedkende sig disse vedtægter.
Stk. 3. Gæster skal på tredje fremmødeaften indmelde sig i foreningen.
Det vil sige, at man kan skyde 2 gange før man melder sig ind.
Stk. 4. Udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen, og får virkning fra den førstkommende første.
Stk. 5. Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet eller om fornødent at tilbagekalde påtegning overfor et medlem, der efter bestyrelsens skøn, af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.
Stk. 6. Våbenpåtegning gives efter våbenloven, af De Danske Skytteforeninger og DGI lov om private våben. Våbenpåtegningen skal godkendes af den samlede bestyrelse, og underskrives af formanden.
Stk. 7. Opbevaring af private våben i klubbens våbenskabe vil koste 100 kr. pr. år.
Stk. 1. Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Børn og unge under 18 år betaler halvt kontingent. Fra 01-07-2024 betaler pensionister normalt kontingent.
Stk. 2A Kontingent betales 01-07 og 1-1 eller for 12 måneder første gang 01-07-2024
Stk. 3. Kontingent erlægges forud, og mere end 2 måneders restance medfører, efter bestyrelsens bestemmelse, udelukkelse af foreningen.
Stk. 4. Kun medlemmer, der ikke er i restance, har adgang til generalforsamlingen.
Stk. 5. Medlemmer der er udelukket grundet kontingentrestance, skal ved ny indmeldelse betale op til dato, dog maksimalt 6 måneders kontingent.
Stk. 6. Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningens indgået forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med sin formue.
Stk. 7. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen, udover kontingentforpligtelsen.
Stk. 8. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
Generelt
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal.
Stk. 3. Alle sager (undtagen de §4 og §5 nævnte udelukkelser, den i §10 nævnte opløsning af foreningen samt vedtægtsændringer, der kræver 2/3 af de fremmødte medlemmers stemme for vedtagelse), afgøres ved almindelig stemmeflertal.
Stk. 4. Skriftlig afstemning foretages, såfremt et flertal af bestyrelsen eller en tredjedel af de fremmødte medlemmer kræver dette.
Stk. 5. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 6. Kun forslag der foreligger skriftligt, kan bringes til afstemning.
Stk. 7. Alle fremmødte medlemmer over 16 år har stemmeret.
Stk. 8. Medlemmer under 18 år kan ikke opstilles og/eller indvælges i bestyrelsen (undtagen det i §7 stk. 1. g. nævnte).
Stk. 9. Kun medlemskab i over 6 måneder giver stemmeret og valgret til bestyrelsen.
Ordinær generalforsamling
Stk. 1. Ordinær generalforsamling holdes inden udgangen af marts måned.
Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3. På den ordinære generalforsamling behandles i hvert fald følgende punkter:
Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt et flertal af bestyrelsen eller mindst ¼ af medlemmerne skriftligt begærer det overfor formanden.
Stk. 2. Generalforsamlingen, der har den af indkalderne ønskede dagsorden, indvarsles skriftligt med 14 dages varsel og afholdes senest 4 uger efter kravet er modtaget.
Stk. 1. Til at lede det daglige arbejde i bestyrelsen der består af:
Stk. 2. Formanden vælges for to år ad gangen. I ulige år.
Stk. 3. Næstformand vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 4. Kasserer vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 5. Sekretær vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlem A vælges for to år ad gangen. I ulige år.
Stk. 7. Bestyrelsesmedlem B vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 8. Bilagskontrollant A vælges for to år ad gangen. I ulige år.
Stk. 9. Bilagskontrollant B vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 10. Ungdomsrepræsentanten vælges af de stemmeberettigede medlemmer under 18 år, for et år ad gangen.
Stk. 11. Indendørsformand vælges for to år ad gangen. I lige år.
Stk. 12. Udendørsformand vælges for to år ad gangen. I ulige år.
Stk. 13. Hvert år vælges to suppleanter – 1 Bestyrelsessuppleant og 1 Bilagskontrollant.
Stk. 14. Formanden tegner foreningen, idet dog køb og salg af fast ejendom, samt optagelse af lån foretages af den samlede bestyrelse.
Stk. 15. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og kan oplæses på generalforsamlingen.
Stk. 16 Bestyrelsesarbejde og udvalgsarbejde er vederlagsfrit.
Stk. 1. Generalforsamlingen fastsætter udvalgenes mandat.
Stk. 2. Udvalgsformand vælges for et år ad gangen (undtagen det i §7 stk. 3 nævnte).
Stk. 3. Udvalgsformænd og bestyrelsen sammensætter udvalgene.
Stk. 4. Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden.
Stk. 5. Foreningsformand, næstformand og kasserer har, uden stemmeret, adgang til udvalgsmøderne, ligesom udvalgsformændene har adgang til bestyrelsesmøder, når forhold der vedrører udvalgene drøftes.
Stk. 1. Der vælges på generalforsamlingen to interne Bilagskontrollanter for to år ad gangen, idet der vælges en hvert år.
Stk. 2. Hvert år vælges der desuden en Bilagskontrollantsuppleant.
Stk. 3. Bilagskontrollanter kontrollerer regnskabet og underskriver det.
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses såfremt to på hinanden til dette formål indkaldte generalforsamlinger med 2/3 flertal, vedtager dette.
Stk. 2. Skyttegruppens kartotek over tilbageværende registreringspligtige våben afleveres efter foreningens opløsning, foreningens egne våben sælges til højestbydende.
Stk. 3. Foreningens formue tilfalder ungdomsarbejdet i DGI Storkøbenhavn.
Stk. 4. I tilfælde af foreningens opløsning skal effekter modtaget af organisationer som foreningen er underlagt, tilbagesendes til de respektive foreninger.
Vedtægtsændringer vedtaget på følgende generalforsamlinger: